Ordbog: begreber i personlig træning fra A til Å

Her er forklaringer på de fagudtryk og træningsbegreber, du kan støde på i en samtale med en personlig træner, i et træningsprogram eller i en aftale. Forklaringerne er korte og generelle. Udbydere og trænere bruger nogle af ordene lidt forskelligt, så spørg, hvis du er i tvivl om, hvad et ord betyder i netop dit forløb.

Ordbogen er generel information og ingen rådgivning. Har du en skade, en sygdom, smerter eller er gravid, så tal med din læge, før du træner. Ordene hænger sammen med et forløb med personlig træning, og du kan også starte på forsiden om personlig træning.

A

Aflysningsregler

De vilkår, der gælder, hvis du eller træneren aflyser en aftalt session, fx hvor lang tid i forvejen det skal ske. Spørg om dem, før du aftaler noget, og få dem på skrift. Se også spørgelisten til valg af træner.

AMRAP

Står for as many reps (eller rounds) as possible. Opgaven er at udføre så mange gentagelser eller runder som muligt inden for en fastsat tid.

Antagonist

En muskel, der virker modsat en anden muskel (agonisten). Når den ene trækker sig sammen for at lave en bevægelse, giver den anden efter. Overarmens for- og bagside er et almindeligt eksempel.

Autorisation

En offentlig godkendelse, som giver ret til at arbejde som autoriseret sundhedsperson og bruge en bestemt titel. I Danmark er fx fysioterapeut og klinisk diætist autoriserede titler, mens personlig træner ikke er. Læs mere under uddannelse og certificering.

B

Belastning

Den modstand eller påvirkning, kroppen udsættes for under træning. Belastningen kan fx justeres ved vægt, antal gentagelser, tempo eller hvilepauser.

Bevægelighed

Hvor stort et udslag et led eller en kropsdel kan bevæge sig i. Ordet bruges ofte om det samme som fleksibilitet. Sammenlign med mobilitet.

Bindingsperiode

Den periode, hvor du er bundet af en aftale og ikke uden videre kan opsige den. Spørg om den, og få den på skrift. Forbrug.dk har en gennemgang af abonnementsvilkår.

C

Cool-down

Afrunding af en træning, ofte med lavere intensitet og lette øvelser, før man stopper. Modsætningen er opvarmning.

E

EMOM

Står for every minute on the minute. En opgave startes ved begyndelsen af hvert minut, og den tid, der er tilbage af minuttet, er pause.

Én-repetitions-maksimum (1RM)

Den største vægt, man kan løfte i én enkelt gentagelse med god teknik. Tallet bruges som reference, når belastning angives i procent af maksimum. Det er en krævende test, så den bruges ikke i alle forløb.

Excentrisk

Den fase af en øvelse, hvor musklen forlænges, mens den arbejder, fx når man sænker en vægt kontrolleret. Modsætningen er koncentrisk.

F

Fortrydelsesret

Retten til at fortryde en aftale inden for en frist. Ved aftaler, der er indgået på nettet, er der som udgangspunkt 14 dage, ifølge forbrug.dk. Se mere under online coaching.

Frekvens

Hvor ofte du træner, fx antal træningspas pr. uge. Nogle bruger også ordet om, hvor ofte en bestemt øvelse eller muskelgruppe trænes.

Fysioterapeut

En autoriseret sundhedsperson, som arbejder med bevægeapparatet, altså kroppens muskler og led. Ved skader eller smerter er første skridt at tale med sin læge, som kan vurdere, om en fysioterapeut er relevant. Se forskellen på træner, fysioterapeut og diætist.

G

Gentagelse (rep)

Ét fuldt gennemløb af en øvelse, fx én nedadgående og opadgående bevægelse i en knæbøjning. Flere gentagelser i træk udgør et sæt.

H

HIIT

Står for high-intensity interval training, altså intervaltræning med høj intensitet. Perioder med hård aktivitet afløses af pauser eller lettere aktivitet.

Hvilepause

Pausen mellem sæt eller øvelser. Længden aftales ofte i træningsplanen.

I

Intensitet

Hvor hårdt man arbejder. Intensitet kan angives ved puls, ved en procentdel af en maksimal vægt eller ved oplevet anstrengelse (se RPE).

K

Klinisk diætist

En autoriseret sundhedsfaglig titel. Klinisk diætist er en anden faggruppe end personlig træner, og kostvejleder er ikke en autoriseret titel. Se faggrænser.

Klippekort

En aftale om et bestemt antal sessioner, som kan bruges inden for en aftalt periode. Spørg, hvad der sker med ubrugte klip.

Koncentrisk

Den fase af en øvelse, hvor musklen trækker sig sammen, mens den arbejder, fx når man løfter en vægt. Modsætningen er excentrisk.

Kondition

Evnen til at udføre fysisk aktivitet over en længere tid. Ordet bruges ofte om udholdenhed i åndedræt og kredsløb. Sammenlign med udholdenhed.

Kostvejleder

En titel, der ikke er autoriseret i Danmark, og hvor uddannelsen bag kan variere meget. Spørg, hvilken uddannelse en kostvejleder har. Se faggrænser.

M

Makkertræning

Træning, hvor to personer træner sammen. Det kan ske uden træner eller sammen med én fælles træner. Se træning i små hold og med en makker.

Mobilitet

Bruges om et leds evne til at bevæge sig gennem sit bevægeudslag. Ordet bruges ofte i flæng med bevægelighed, men nogle skelner mellem dem.

Moms

En afgift, som kan indgå i prisen på en ydelse. Hvornår og hvordan den gælder for personlig træning, er forklaret under pris og moms.

O

Online coaching

Et forløb, hvor træner og kunde ikke er det samme sted, og hvor kontakten sker via video, beskeder og et fælles program. Se online coaching.

Opfølgning

Den del af et forløb, hvor man gør status på, hvordan det er gået, og eventuelt justerer planen eller sætter nye mål. Opfølgningen er den femte og sidste fase i forløbet.

Opvarmning

Indledningen til en træning, typisk med lettere aktivitet og bevægelser, der ligner dem, du skal bruge senere. Modsætningen er cool-down.

P

Periodisering

En opdeling af et træningsforløb i perioder med forskelligt fokus eller forskellig belastning. Det kan fx være blokke på nogle uger med hver sit fokus.

Personlig træner

En person, der tilrettelægger og leder træning for andre, enkeltvis eller i grupper. Titlen er ikke en autoriseret sundhedsfaglig titel i Danmark. Se hvad en personlig træner laver.

Progression

En gradvis ændring af træningen, så den følger med, når man vænner sig til belastningen. Det kan være flere gentagelser, mere vægt eller en ny øvelse. En træningsplan bygger ofte på progression.

Prøvetime

En første session eller et kort forløb, som man kan bruge til at se, om træneren og formen passer til én. Spørg udbyderen, hvad en prøvetime indeholder, og om den er en del af prisen. Se forberedelse til den første træning.

Puls

Antal hjerteslag pr. minut. Den bruges til at følge intensiteten under træning.

R

Restitution

Perioden efter træning, hvor kroppen kommer sig. Den omfatter hvile mellem træningspas. Hvor lang tid der er behov for, afhænger af træningen og af den enkelte.

RPE

Står for rating of perceived exertion, altså oplevet anstrengelse. Du vurderer selv, hvor hård en aktivitet føles, på en skala. Der findes flere skalaer, bl.a. Borg-skalaen. Skalaen er en måde at tale om intensitet på.

S

Screening

En indledende afklaring af helbred og andre forhold, som kan have betydning for træningen, før man starter. Den hører ifølge Wikipedia til det, en personlig træner typisk gør. Mistænker træneren en sygdom, der kan gøre træning usikker, bør man henvises til relevant sundhedsfagligt personale.

Small group training

Engelsk betegnelse for personlig træning i små hold, hvor en træner leder nogle få deltagere ad gangen. Se træning i små hold.

SMART-mål

En model til at formulere mål, så de er specifikke, målbare, opnåelige (eller accepterede), relevante (eller realistiske) og tidsbestemte. Modellen blev introduceret i 1981 i en ledelsessammenhæng og bruges i dag langt bredere. Prøv SMART-mål.

Superset

To øvelser, der udføres efter hinanden uden pause imellem. Det kan fx være to øvelser for modsatte muskelgrupper (antagonister), to øvelser for samme område eller skiftevis over- og underkrop.

Sæt

En række gentagelser, som udføres uafbrudt efter hinanden. Et program kan fx angive tre sæt med otte gentagelser.

T

Test

En måling af fx kondition, styrke, bevægelighed eller balance, der gennemføres i begyndelsen af et forløb og eventuelt senere. Resultaterne bruges til at planlægge og følge op. Se sådan foregår et forløb.

Tjek-in

Et fast tidspunkt, hvor du og træneren gennemgår, hvordan det går. Det er især brugt i online forløb og kan foregå via besked eller video.

Træningsdagbog

En løbende notering af dine træninger, fx øvelser, vægte, gentagelser og hvordan det føltes. Den kan bruges i samtalen med træneren.

Træningsplan

Et skriftligt program, der angiver øvelser, sæt, gentagelser, frekvens og eventuelt tempo og pauser. Planen bygger på dit udgangspunkt og dine mål.

U

Udholdenhed

Evnen til at fortsætte med en aktivitet over tid. Ordet kan både bruges om hele kroppen og om en enkelt muskelgruppe.

V

Volumen

Den samlede mængde træning inden for en periode, fx antal sæt og gentagelser, ofte ganget med vægt. Volumen og intensitet hænger sammen: Ændres den ene, må den anden ofte justeres også.

Ø

Øvelsesteknik

Måden en øvelse udføres på, fx kropsholdning, bevægelsesbane og tempo. En træner kan vise og rette teknikken. Ved online træning sker det ofte via video, se online coaching.