Målsætning med SMART-modellen

SMART-modellen er en huskeregel til at formulere et mål, så det bliver konkret nok til at arbejde efter. Hvert bogstav stiller et spørgsmål til målet: hvad, hvordan det måles, hvorfor det er vigtigt, om det er realistisk, og hvornår det skal være nået. På siden her kan du læse, hvordan modellen er opstået, hvordan du bruger den til et træningsmål, og hvad kritikken lyder på. Du kan bygge dit eget mål i værktøjet øverst på siden.

Hvad står SMART for?

Bogstaverne har ikke én fast betydning. Wikipedias artikel om SMART-kriterierne viser, at flere udgaver er i brug. Her er den oprindelige udgave, senere varianter og danske oversættelser.

Bogstav	Oprindelig udgave (Doran)	Senere varianter og dansk	Spørgsmål til dit mål
S	Specific	Specifikt	Hvad vil jeg kunne eller gøre?
M	Measurable	Målbart	Hvordan kan jeg se, at jeg er nået dertil: antal, tid, distance eller gange pr. uge?
A	Assignable	Achievable, attainable eller agreed; på dansk fx opnåeligt eller accepteret	Hvorfor er målet vigtigt for mig, og er jeg med på det?
R	Realistic	Relevant eller realistisk	Hvad gør det muligt: tid, rammer, hjælp?
T	Time-related	Time-bound; på dansk tidsbestemt	Hvornår skal det være nået?

I værktøjet øverst på siden står A for accepteret og R for realistisk.

Hvor kommer modellen fra?

Modellen blev introduceret af George T. Doran i november 1981 i tidsskriftet Management Review i artiklen „There’s a S.M.A.R.T. way to write management’s goals and objectives“. Den kommer altså fra ledelse og virksomheders målstyring og ikke fra træning. Siden er den også blevet brugt uden for ledelse, fx i forbindelse med personlig træning, hvor målene ofte tales igennem i en forsamtale.

Sådan skriver du et træningsmål med modellen

Start med en uklar ønsketanke og stil de fem spørgsmål til den. Eksempel:

• Uklart: „Jeg vil gerne bevæge mig mere.“
• Specifikt: „Jeg vil træne regelmæssigt.“
• Målbart: „Jeg vil træne to gange om ugen.“
• Tidsbestemt: „Jeg vil træne to gange om ugen i 12 uger.“
• Accepteret og realistisk: „Jeg har tid tirsdag og torsdag, og jeg har aftalt det med min træner.“

Samlet bliver det: „Inden for de næste 12 uger vil jeg træne to gange om ugen, målt som to gennemførte sessioner pr. uge. Det er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil have en fast rytme. Det er realistisk, fordi jeg har fast tid tirsdag og torsdag.“

Flere eksempler på formuleringer:

• „Inden 1. marts vil jeg kunne lave 10 armbøjninger på tæerne i én serie uden pause.“
• „Inden for 12 uger vil jeg kunne gå eller løbe 5 km uden pause.“

Eksemplerne handler om, hvad du kan præstere, og hvad du gør. Det gør dem lettere at måle og at påvirke selv. Mål om kropsvægt eller udseende bruges ikke som eksempler her. Har du et helbredsmæssigt mål, så tal med din læge.

Resultatmål, præstationsmål og procesmål

Mål kan have forskellig karakter. Tabellen viser tre typer:

Type	Handler om	Eksempel
Resultatmål	Udfaldet, som også afhænger af andre eller af omstændighederne	At blive placeret i en bestemt række i et løb
Præstationsmål	Din egen præstation, målt mod dig selv	At gennemføre 5 km uden pause eller 10 armbøjninger
Procesmål	Det, du gør, dvs. vaner og handlinger	At træne to gange om ugen i 12 uger

Præstations- og procesmål er de nemmeste at bruge med SMART-modellen, fordi du selv har indflydelse på dem.

Delmål

Et mål, der ligger langt ude i tiden, kan deles i etaper. Er målet fx 12 uger langt, kan du lægge opfølgning ind efter hver fjerde uge. Delmålene giver faste tidspunkter, hvor du kan se, om du er på vej, og om målet eller planen skal justeres. Det er den samme tankegang som i opfølgningen i et forløb, som er beskrevet under sådan foregår et forløb.

Kritik og begrænsninger

SMART-modellen er ikke et facit. Wikipedias artikel nævner flere forbehold:

• Modellen stammer fra ledelse, og ifølge kritikere har den ikke et klart teoretisk eller empirisk grundlag.
• Effekten afhænger af sammenhængen. For fysisk aktivitet er evidensen blandet, og noget forskning peger på, at mere åbne eller udfordrende mål kan fungere lige så godt som specifikke.
• Ikke alle mål kan gøres målbare. Det har Doran selv skrevet.

Brug derfor modellen som et hjælpemiddel til at tale om mål, og ikke som en regel, der skal følges. En træner kan hjælpe med at vurdere, hvad der passer til dig, se hvad en personlig træner laver. Læs også om forberedelse til den første træning, hvis du skal tage målene med.

Sådan bruger du værktøjet

Udfyld de fem felter, ét for hvert bogstav:

1. S, specifikt. Skriv, hvad du vil kunne eller gøre.
2. M, målbart. Skriv, hvordan du måler det: antal, tid, distance eller gange pr. uge.
3. A, accepteret. Skriv, hvorfor målet er vigtigt for dig.
4. R, realistisk. Skriv, hvad der gør målet muligt: tid, rammer eller hjælp.
5. T, tidsbestemt. Vælg en slutdato.

Værktøjet samler felterne til ét mål i en enkelt sætning og viser, hvor mange hele uger der er fra startdatoen, som udgangspunkt i dag, til slutdatoen. Hvert bogstav markeres som udfyldt eller ikke udfyldt. Værktøjet vurderer ikke, om målet er godt. Du kan dele perioden i 2, 3 eller 4 etaper og få datoer for delmålene. Med knappen „Kopiér mål“ kan du tage sætningen med til en samtale med en træner, også hvis forløbet foregår som online coaching. Det, du skriver, sendes ikke til sitet.